Hvad er svejseteknikkerne

Elektrodebuesvejsning: Dette er en af ​​de mest grundlæggende færdigheder, som svejsere skal mestre, og kvaliteten af ​​svejsningen afhænger af svejserens teknologi.
Neddykket buesvejsning: Dette er en slags buebrænding under svejselagssvejsemetoden, karakteriseret ved stabil svejsekvalitet, høj produktivitet, ingen lysbue og røg, velegnet til svejsning af mellemtyk pladestruktur af den lange svejsning.
Argonbuesvejsning: En svejseteknologi, der bruger argon som en beskyttelsesgas til at smelte svejsematerialet under høj strøm og danne en flydende smeltet pool for at opnå effekten af ​​metallurgisk binding.
Gassvejsning: Flammen bruges til at opvarme svejsetråden og samlingen af ​​metalemnet for at smelte det for at opnå formålet med svejsning. De almindeligt anvendte brændbare gasser er hovedsageligt acetylen, brint og flydende petroleumsgas osv., og forbrændingsgassen er oxygen.
Lasersvejsning: Brug af en fokuseret laserstråle som varmekilde til svejsning, velegnet til svejsning af miniaturedele eller dele med dårlig tilgængelighed.
To beskyttelse svejsning: kuldioxid som en beskyttende gas til svejsning, enkel betjening, nem at bruge, egnet til automatisk svejsning og all-round svejsning, men svejseprocessen kan ikke være blæsende, velegnet til indendørs arbejde.
Friktionssvejsning: Brug den varme, der genereres af friktionen af ​​emnets kontaktflade, som en varmekilde, mens der påføres tryk på emnet for at producere plastisk deformation og svejsning sammen, ikke kun egnet til metal, men også egnet til ikke-metal svejsning.
Ultralydssvejsning: Brugen af ​​højfrekvente vibrationsbølger til at overføre til overfladen af ​​de to dele, der skal svejses, i tilfælde af tryk for at få overfladen af ​​de to objekter til at friktion med hinanden for at danne en fusion mellem det molekylære lag.