Hvorfor er energilagringssvejsning velegnet til pladesvejsning, mens tyk plade er velegnet til trækbuesvejsning

I de fleste tilfælde er studsvejsning med energilagre velegnet til svejsning på tynde plader, og trækbuesvejsning er velegnet til svejsning på tykke plader.
Energilagringsstiftsvejsningen er karakteriseret ved høj strøm (adskillige tusinde A) og kort tid (1-3 ms), så svejsebassinet er lavvandet, og svejsedeformationen er lille.
Men på dette tidspunkt er svejsestyrken stadig relativt stor (svejsestyrke > tappen selv styrke > selve pladestyrken eller svejsestyrke > selve pladestyrken > tappen selv styrke), så det første udbytte er tappen (bøjning eller brud) eller ark (rivning).
Hvis den energilagre studsvejsning bruges på en tyk plade, så er selve pladens styrke størst, fordi den næsten er umulig at rive, så kan det første efterladte være tappen (studsdiameteren er lille, men den er sjældent at svejse stifter med lille diameter på den tykke plade) eller den svejste samling.
En anden årsag er, at studsvejsning med energilagre ikke kan svejses på varmvalsede plader (der findes tykkere oxidhud), og tykke plader er i de fleste tilfælde varmvalsede plader.
Strømmen ved pull-arc studsvejsning er relativt lille (500-1500A), men svejsetiden er længere (5-2000 ms), så svejsebassinet er dybere, og svejsedeformationen er større.
Hvis svejsepladen er let at forårsage gennemtrængning (svejsning af stifter med stor diameter), kræves den mindste pladetykkelse generelt til at være 1/4 af stiftens diameter.
Den dybere smeltede pool gør, at svejsestyrken altid er større end selve tappens styrke, så det første udbytte i den destruktive test er altid tappen eller pladen.